yoga københavn

English

Book en plads

Klik på log ind i menuen ovenfor, opret en profil og/eller log ind, gå derefter til priser og køb det medlemskab, som passer bedst til dine behov. Reserver plads på din favoritklasse via skema og mød op mindst 10 minutter før, klassen starter. Husk at checke ind.

 

 

 

Yin yoga | Drop-ind

Klassebeskrivelse 

Yin yoga er en stille, meditativ praksis, hvor du langsomt kommer ind i de liggende eller siddende stillinger, som typisk holdes i 3-5 minutter med så lidt muskelaktivitet som muligt. På den måde kan man strække bindevæv og led, opnå mere smidighed og opløse evt. blokeringer i kroppens energibaner, meridianerne. Ifølge traditional kinesisk medicin er det igennem disse meridianer, at vores livsenergi "Ch'i" flyder, og hvis de er blokerede, kan der opstå ubalance i kroppen.

I Yin yoga arbejder vi med kroppen på flere planer: både den fysiske og energetiske krop, såvel som tanker og følelser. Du kan opleve at føle dig mere sårbar under en Yin yoga praksis, men til gengæld føle dig styrket og mere balanceret bagefter.

Indholdet på Yin yoga klasserne varierer fra gang til gang og afhængigt af, hvem der underviser:

  • Anne underviser tirsdag kl. 19:00 i Strandgade.
    I disse klasser mixer vi Yin yoga, Restorativ yoga, meditation og andre terapeutiske øvelser for at opnå en dyb tilstand af sansende og reflekterende kontakt mellem krop og sind.
  • Ann underviser onsdag kl. 19:00 i Ryesgade.
    Anns klasser tager udgangspunkt i Restorativ yoga, som skaber balance i nervesystemet og virker genopbyggende, idet kroppen får lov til at komme ind i en tilstand af dyb hvile og afstresning både fysisk og mentalt. Undervejs vil kroppen være støttet af pøller, blokke og tæpper. I Restorativ yoga bliver der lagt vægt på en rolig, blid, indadvendt lytten, og du vil med tiden sandsynligvis opleve mere nærvær og balance.
  • Lill underviser lørdag kl. 12:00 i Ryesgade.
    Klassisk Yin yoga suppleret med elementer af Restorativ yoga, mindfulness og fokus på åndedræt. En rolig og nærværende praksis.

Yin yoga er i øvrigt et perfekt komplement til de mere dynamiske (yang) yogaformer som f.eks. Astanga vinyasa yoga. 

 

Gravid?

Yin yoga er ikke velegnet for gravide. Læs om yoga og graviditet her

 
Indtast venligst din mailadresse og dit password
Email
Password
 
 
Indtast venligst din mailadresse, så sender vi dit password i en email
Email