yoga københavn

English

Kontakt

YOGAMUDRA
• Christianshavn, KBH
Strandgade 36 D 2. sal

• Østerbro, KBH
Ryesgade 106 2. sal


telefontid og -nummer
CVR 2755 5799


Nyhedsbrev

Få tilsendt sidste nyt fra os ca. 10 gange om året. Indtast navn og email adresse nedenfor og tryk 'Tilmeld'.

Navn:
Email:
 
 
Vent venligst...
 
Tak for din tilmelding. Vi skal bede dig bekræfte din email ved at klikke på linket i den email, vi netop har sendt til dig. Derefter vil du være tilmeldt vores nyhedsbrev.

Før første klasse

Vi beder dig oprette din profil hjemmefra og møde op i god tid til din første klasse. Mange tak.

 

Læs om prøvetime her. Vel mødt.

 

Medlemskab?

Medlemskab, enkelt klasse, kurser og workshops købes nemmest online via priser. Du kan derefter tilmelde dig klasser via skema.

Kom mindst 15 minutter før klassestart, hvis du vil betale ved fremmøde. I så fald kan du ikke reservere plads.

Du skal altid huske at checke ind til klasse, når du møder op.

 

Namaste,

BodilPeter & team

Ny hos YOGAMUDRA

Er du begynder i yoga eller bare ny hos os, kan du her på siden få en kort introduktion til vores yogaskole og undervisning.

 

Hvem er vi?

YOGAMUDRA er startet af Bodil og Peter i januar 2003. Vi danner par både privat og professionelt. Vores interesse for meditation og yoga tog sin begyndelse i starten af 1990'erne, hvor yogaen stadig var meget "spæd" i København og mulighederne ret begrænsede. I en årrække nød vi at komme på Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i Købmagergade, og Peter deltog på deres 3-måneders retræte i Håå (Sverige) i 1996. Vores yogaforelskelse brød dog først for alvor ud i lys lue, da vi et par år senere stødte på først Iyengar yoga og så Power yoga i det lokale fitnesscenter - åh, hvilken magisk kombination af bevægelse og åndedræt, sved på panden og efterfølgende dyb, indre ro! :-) Power yogaen første os til Astanga vinyasa yoga (som den er udsprunget af), som vi har praktiseret dagligt i en årrække og undervist i siden 2001, og som vi synes har rigtig meget godt at tilbyde yogainteresserede, begyndere såvel som mere øvede. Men vores tilgang til yoga er også drevet af nysgerrighed, åbenhed, kritisk sans og engagement, og vi er ikke bange for at prøve andre yogaformer af og få udvidet vores horisont. Derfor udvikler YOGAMUDRA sig hele tiden, og nye yoga- og bevægelsesformer støder til yogapaletten i studiet. Senest har vi begge efteruddannet os i Yoga nidra dybdeafspænding. Og så har vi ikke at forglemme tre skønne børn, som har givet god mulighed for at arbejde med Gravidyoga, Fødselsyoga og Mor & baby yoga, og Bodil har desuden uddannet sig til doula (fødselshjælper).

Vi kan naturligvis ikke klare det hele selv! Derfor har vi håndplukket et fantastisk og inspirerende team af lærere, som har samme nysgerrige tilgang til yoga som os. Vi glæder os allesammen til at byde dig velkommen indenfor!

 

Hvilke yogaformer underviser vi i?

  • Astanga vinyasa yoga, som er en dynamisk yogaform, hvor man sammenkæder bevægelse og åndedræt i en (relativt) fast sekvens af stillinger - og et magisk, meditativt flow kan opstå. Her lærer du bl.a. det karakteristiske ujjayi åndedræt og solhilsner at kende. Hos os kaldes Astanga klasserne Astanga og Astanga, blid.
  • Fødselsyoga for par - for gravide og deres partnere i 3. trimester. 
  • Gravidyoga - for gravide.
  • Hatha yoga, som kan undervises mindre eller mere dynamisk. Nogle gange er bevægelserne blidere end i Astanga vinyasa yoga; andre gange lige så kraftfulde, men uden det karakteristiske ujjayi åndedræt fra Astanga. Klassernes udformning afhænger i høj grad af de enkelte lærere og deres baggrunde indenfor bl.a. Dynamic, Anusara, Sivananda yoga m.m. Så vi anbefaler, at du afprøver forskellige Hatha klasser med forskellige lærere!
  • Hatha & yoganidra er typisk en blid(ere) klasse, og der er sat god tid af til dyb afspænding.
  • Iyengar yoga, hvor 'alignment' (præcision), sekvensering og timing er i fokus. Iyengar yoga er også kendt for brugen af 'props' (hjælpemidler) i undervisningen. Klasserne indeholder dynamiske elementer, men også typisk længere hold i stillingerne end i f.eks. Astanga vinyasa yoga. Resultatet er forbedret mobilitet og stabilitet, koordination og evne til at fastholde opmærksomheden
  • Mor & baby yoga - for mor med baby op til kravlealderen.
  • Personlig praksis, hvor du sammen med læreren arbejder på at udvikle din egen, personlige yogapraksis.
  • Vinyasa yoga, som er flow/dynamiske klasser med åndedrættet som den gennemgående "tråd", der binder stillingerne sammen.
  • Yin yoga, som er en stille, meditativ praksis, hvor du langsomt kommer ind i de liggende eller siddende stillinger, som typisk holdes i 3-5 minutter med så lidt muskelaktivitet som muligt. På den måde kan man strække bindevæv og led, opnå mere smidighed og opløse evt. blokeringer i kroppens energibaner.
  • Yoga Lab, som er en skøn blanding af opmærksom bevægelse, biomekanik, styrketræning, leg med balance og restorativ yoga.

Uanset hvilke(n) yogaform(er) du vælger, er du på vej imod en stærk og smidig krop, et roligt og åbent sind og stort indre velvære.

Prøvetime?
Læs om prøvetime her.

 

Hvilke(n) klasse(r) kan begyndere starte på?

  • Det er en super god ide at starte med et Intro til YOGAMUDRA 1,5-times kursus!
  • Er du intresseret i vores Astanga klasser, kan du også starte på Astanga, blid og gradvist gå videre til Astanga klasserne. Se skema.
  • Du er også velkommen til at udforske vores Hatha yoga klasser. Nogle er som nævnt ovenfor mere krævende end andre, så prøv dig frem til du finder de(n) klasse(r), som passer dig bedst.
  • Vil du i gang med Iyengar yoga, anbefaler vi klassen tirsdag aften som et godt startsted.
  • Yin yoga kan være ret udfordrende for en stiv begynder, selvom tempoet er sat helt ned! Men du er velkommen til at komme og prøve!

Hvilke(n) klasse(r) kan ikke-begyndere starte på?

Du kan komme på alle vores drop-ind klasser. 

 

Har du tidligere gået til Gravidyoga og/eller Mor & baby yoga hos os, anbefaler vi blid opstart med Hatha yogaIyengar yoga og Astanga, blid. Læ denne information først.

Gravid?
Læs om yoga og graviditet her, før du melder dig til.

 

Hvad koster det?

Vi har medlemskab i form af klippekort og kort til ubegrænset træning (inkl. abonnement) på alle drop-ind klasser. Priserne på medlemskab er fastsat sådan, at jo oftere du træner, og jo længere periode du vil binde dig for, jo billigere bliver træningen pr. gang. Vi anbefaler, at du træner 2 gange pr. uge eller gerne mere, hvis tiden tillader det. Så vil du opleve løbende fremskridt, og at det bliver sjovere at træne. Generelt er det bedre at træne 'lidt' ofte end 'det hele' en gang imellem. Regelmæssighed er essentielt.

 

Det er også muligt at betale pr. drop-ind klasse, men det er selvfølgelig dyrere, end hvis du forpligter dig til lidt mere...

 

Her på siden kan du betale med kort (Dankort, Visa/Dankort, Visa og MasterCard); i yogashalaen kan du desuden betale kontakt eller med MobilePay. Bemærk at abonnement kun kan købes online via Priser og altid skal betales med kreditkort!

 

Hvor finder du os?

Vi har to yogaskoler (shalaer) i København, én på Christianshavn og én på Østerbro. Adresserne er Strandgade 36 D 2. sal, 1401 København K hhv. Ryesgade 106 2. sal, 2100 København Ø. Se kort og find vej her.

 

Medlemskab giver selvfølgelig adgang til undervisning begge steder.

 

Hvad skal du medbringe?

Du skal bruge en skridsikker ('sticky') yogamåtte. Hvis du har en yogamåtte allerede, må du gerne medbringe den. Alternativt kan du låne eller købe en yogamåtte hos os. Prisen varierer efter kvalitet. Se udvalget i vores butik eller i yogashalaen.

 

Det er rarest at træne i tøj, som sidder til, men kan give sig. Det kan også være en god ide at medbringe et håndklæde til evt. sved, eller hvis du vil tage et bad efter timen.

 

Læs også vores andre gode råd før og efter yoga.

 

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på .

 
Indtast venligst din mailadresse og dit password
Email
Password
 
 
Indtast venligst din mailadresse, så sender vi dit password i en email
Email